Vi udvælger altid materialer meget omhyggeligt. De skal være holdbare, æstetiske og funktionelle. Gennem årene har vi etableret en række langvarige arbejdsrelationer til underleverandører, som har samme holdning som os. At kvaliteten skal være i orden. De fleste af vores møbler er lavet af eller indeholder naturmaterialer.
Træ, læder og stof er de tre materialer, der oftest er brugt til vores møbler. Vi har her samlet de vigtigste information om, hvordan du bedst plejer og vedligeholder de enkelte materialer.
TRÆ
Vores møbler er fremstillet af træ fra bæredygtigt skovbrug. Vi bruger primært bøge- og egetræ til vores møbler. Bøgetræ er ideelt til formspændte møbler, da det er stærkt, stabilt og smidigt. Egetræ er stærkt og har en flot, naturlig struktur. Derudover bruger vi MDF og spånplader fra certificerede leverandører.
Alle Leanders træmøbler er lakeret 2-3 gange for at få en flot og silkemat overflade, der både er behagelig at røre ved, slidstærk og nem at vedligeholde. Lakken er testet og godkendt i henhold til den europæiske standard EN71-3.
Træ er et levende materiale, der kræver den rigtige pleje og vedligeholdelse. Til den daglige vedligeholdelse kan du aftørre træværket med en let fugtig klud. Husk at tørre overskydende vand væk for at undgå skjolder. Vi gør opmærksom på, at du kan opleve ændringer i træet og misfarvninger, hvis møblet udsættes for konstant høj luftfugtighed, eller direkte sollys.
LÆDER
Vi bruger læder til detaljer, f.eks. til stroppen på Classic™ højstolens sikkerhedsbøjle, og de udskiftelige greb på kommoder og skabe.
Vi benytter kun skind fra okser/kvæg med EU-oprindelse, i god og kraftig kvalitet. Læderet er produceret efter de europæiske standarder og normer - og produktionen lever op til REACH. Læderet er vegetabilsk garvet og fri for krom (krom V) og konserveringsmidlet PCP. Der er heller ikke brugt AZO farvestoffer ved indfarvningen.
Når du tager læderet i brug, kan det virke hårdt og stramt. I takt med at det bruges, vil læderet udvide sig, blive blødere, og der vil komme naturlige folder i læderet. Til at rengøre læderet, kan man bruge en let fugtig klud. Husk at tørre eventuelt overskydende vand væk for at undgå skjolder. Læder kræver ikke meget pleje, men vi anbefaler at lædermaterialet indimellem plejes med lidt læderfedt eller lignende for at bevare kvaliteten.
TEKSTILER
Vores tekstiler er lavet af økologisk bomuld af høj kvalitet fra OEKO-TEX 100 certificerede leverandører. Vi tager hermed hensyn til miljøet, og sikrer at vores tekstiler er fri for skadelige stoffer.
Vi benytter jerseystof til vores lagner, percalestof til sengelinned og let voilestof til sengehimmel. Det er alle bløde og lækre materialer, der kun bliver smukkere efter vask. Sengerande og højstolshynder er lavet i en stærk kanvas kvalitet der har en flot, kornet struktur. Kanvas kvaliteten er nem at rengøre med en fugtig klud, men tåler også maskinvask.
De moderne farver på tekstilerne kan kombineres på mange måder, og understreger de enkelte møbelseriers karakteristiske udtryk.
Tekstilerne kan vaskes ved 40 eller 60 grader. De nøjagtige plejeinstruktioner er påsat produkterne i form af en care label. Det anbefales, at man vender vrangen ud inden vask for at beskytte ydersiden. Træk materialet i form igen mens det er let fugtigt, glat ud og læg til tørring.
PUR-SKUM
PUR-skum er et nyt materiale i babyindustrien, men er et meget velkendt materiale i medicin- og plejeindustrien. PUR er et flydende plastprodukt, der presses ned i en form.
Vores leverandør af PUR-skum, overholder de europæiske REACH-retningslinjer med hensyn til reduktion af kemikalier. PUR-skummet er certificeret og opfylder alle krav i EN 71-3: 2019-standarden. Det betyder hovedsageligt, at PUR-skummet ikke indeholder nogen skadelige eller blødgørerende stoffer.
Den fløjlsbløde, matte overflade som Matty puslepuden har er unik, og resultatet af en lang udviklingsproces. Overfladen gør det muligt at opretholde en god hygiejne, idet den kan rengøres med vand og mild sæbe, og kan aftørres med ethanol/sprit. Vi gør opmærksom op, at ethanol/sprit i store mængder, ikke må påføres direkte på puslepuden.
Du får den bedste fornemmelse af materialerne ved at besøge din lokale shop.